Dokument status

For at undersøge betydningen af dokumenternes status kan man herunder få en oversigt

Bemærk at det ikke er alle dokumenter, som kan have alle statusser.

Kladde

”Kladde” betyder at dokumentet kan ændres og udfyldes. Dokumentet er derfor ikke sendt til tinglysning (hvis påkrævet).

Venter på TestaViva

"Venter på TestaViva” betyder, at dokumentet afventer, at vi laver ændringer, får tinglyst dit dokument eller venter på svar fra tinglysningsretten.

"Ændring påkrævet" eller "Opdatering Kræves"

”Ændring påkrævet” betyder, at der er opstået en uoverensstemmelse i de personlige oplysninger i dokumentet. Det betyder, at det/de fulde navn(e) eller CPR-nummer(e) ikke stemmer overens med det, der er registreret i CPR-registeret.

For at tjekke denne fejl kan man efterse, om CPR-nummeret og det fulde navn på alle relevante personer nævnt i dokumentet er korrekte og stemmer overens med CPR-registeret.

”Ændring påkrævet” kan dog også opstå ved udarbejdelse af en fremtidsfuldmagt. Hvis du/I har valgt at de subsidiære fuldmagtshavere skal kunne ”handle i forening”. Er dette tilfædet skal du/I kontakte vores support.

Hvis dokumentet har statussen "Ændring påkrævet", skal fejlen rettes, før processen kan fortsætte. Når rettelserne er lavet, vil din status ændre sig til "Venter på TestaViva".

Venter på Tinglysning

”Venter på tinglysning” betyder, at du/I selv skal sørge for at tinglyse dokumentet.

Venter på bekræftelse

”Venter på bekræftelse” betyder, at dokumentet er blevet tinglyst og underskrevet af dig/jer
med MitID. Du/I mangler dermed kun at tage til notaren for at få dokumentet bekræftet.

Venter på rådgivning

”Venter på rådgivning” betyder, at du/I er booket ind til et møde med en jurist, som endnu ikke er afholdt. Dokumentet er derfor ikke færdiggjort eller sendt til tinglysning (hvis påkrævet).

Venter på betaling

”Venter på betaling” – Dokumentet afventer din/jeres betaling og er derfor ikke blevet sendt til tinglysning (hvis påkrævet) eller frigivet.

Venter på signatur

"Venter på signatur" betyder, at vi mangler din/jeres underskrift/-er på Tinglysning

Underskrevet

Har dit dokument status som ”Underskrevet”, er det færdigt og juridisk gyldigt.