Hvad betyder særeje?

Når I bliver gift, vil alle jeres aktiver som udgangspunkt indgå i det der hedder et formuefællesskab. Når den ene af jer går bort eller hvis I senere skal skilles, betyder formuefællesskabet, at I skal dele hele formuen lige mellem jer. Ligedelingen sker uafhængigt af, hvilke aktiver i hver især bragte ind i ægteskabet, og hvad I har erhvervet jer under ægteskabet.   

  

Hvis ikke I ønsker dette scenarie, skal I oprette en ægtepagt om særeje. På denne måde, kan I bestemme, hvilke aktiver der skal være særeje og dermed ikke skal deles i tilfældet af I bliver skilt. Særeje skal således forstås som en undtagelse til udgangspunktet om formuefællesskabet.

Særejeformerne

Det er vigtigt at holde sig for øje, at en ægtepagt med særeje ikke kun påvirker retstillingen ved skilsmisse men også ved død. Hvilken retstilling der følger af ægtepagten, afhængig af hvilken form for særeje der er valgt.


Fuldstændigt særeje
Fuldstændigt særeje betyder, at særejet hverken skal deles ved skilsmisse eller ved død. Der kan således testeres frit over særejet.

Skilsmissesæreje
Hvis et aktiv er skilsmissesæreje, fungerer det som almindeligt særeje ved skilsmisse, men bliver delingsformue ved død. Skilsmissesæreje kan have uheldige konsekvenser for den længstlevende ægtefælle, hvorfor TestaViva ikke anbefaler denne løsning.

Kombinationssæreje
Kombinationssæreje er en blanding af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Ved skilsmisse og separation vil ægtefællernes formuer være fuldstændigt særeje. Ved død, vil den afdøde ægtefælles formue blive delingsformue, hvorimod den længstlevendes formue bliver fuldstændigt særeje. Formuen tilhørende førstafdøde deles således ligeligt op mellem eventuelle livsarvinger og den længstlevende ægtefælle, imens længstlevende beholder sin egen formue. Kombinationssæreje er derfor særdeles gunstigt for den længstlevende ægtefælle.

Hvorfor skal man lave særeje?  

Der er flere situationer hvor etablering af særeje ville være relevant:  

  • Hvis I ikke ønsker at dele lige ved eventuel skilsmisse 
  • Hvis I ikke ønsker at, I skal dele jeres formue med jeres afdøde partners barn/børn fra tidligere forhold 
  • Hvis der er stor forskel på hver jeres formuer – hvis en af jer ejer meget mens den anden ikke ejer noget.  
  • Hvis en af jer har udsigt til arve en større formue, og I ikke ønsker den skal deles.  
  • Hvis en af jer vil starte eller har en virksomhed – og gerne vil beholde den i tilfælde af skilsmisse.

Hvordan ophæver man særeje?

For at ophæve en ægtepagt om særeje, kræver det, at der oprettes en ny ægtepagt der annullerer den gamle. Ægtefællerne vil herefter gå tilbage til udgangspunktet om formuefællesskab, hvor begge ægtefællernes formue deles lige ved skilsmisse.