Hvad er udskiftet bo?
Når et menneske går bort, er udgangspunktet, at arven umiddelbart efter dødstidspunktet skal fordeles mellem afdødes arvinger. Boet bliver således skiftet.
Dette udgangspunkt kan dog fraviges. Når en gift person dør, kan den længstlevende ægtefælle, såfremt visse betingelser er opfyldt, undlade at afdødes børn modtager deres arv og beholde rådigheden over hele boet. Boet forbliver således ”uskiftet”. Arven efter den førstafdøde ægtefælle skal således ikke fordeles før den længstlevende ægtefælle er gået bort eller det vælges at boet skal skiftet i levende live.
Hvis ægtefællerne har fællesbørn, kræves der ikke samtykke fra dem, før længstlevende kan sidde i uskiftet bo.
Derimod hvis førstafdøde har børn fra tidligere forhold, kan den længstlevende ægtefælle som udgangspunkt ikke sidde i uskiftet bo – med mindre længstlevende får særbørnenes accept.
Uskiftet bo kan eksempelvis være fordelagtigt i det tilfælde, hvor den længstlevende ægtefælle ellers ville være nødsaget til at sælge huset for at kunne udbetale arven til den førstafdødes børn.
Hvem kan sidde i udskiftet bo?
Det er kun ægtefæller der kan få lov at sidde i uskiftet bo, da det kun er dem der er omfattet af den legale formueordning, formuefællesskabet. Derudover er uskiftet bo kun relevant i de ægteskaber, hvor der er børn fra tidligere forhold eller fællesbørn, da det er med dem arven ellers skal deles. Uskiftet bo betyder ikke børnene ikke får deres arv, men at udbetalingstidspunktet blot skubbes.
Såfremt du ønsker at hensidde i uskiftet bo med særbørnene, skal du have samtykke hertil. Dette kan gøres både som forhåndssamtykke mens din ægtefælle er i live, eller under bobehandlingen.
Betingelser for at kunne sidde i udskiftet bo
Du skal opfylde en række betingelser for at kunne sidde i uskiftet bo.
- Man er indgået i et ægteskab
- Hvis du ønsker at sidde i uskiftet bo, skal du være gift med den afdøde.
- I det ægteskab er der formuefællesskab
- Hvis der ikke er oprettet ægtepagt om særeje mellem ægtefællerne, vil der være formuefællesskab. Dette betyder at alt hvad ægtefællerne ejer skal deles i tilfælde af separation, skilsmisse eller død.
- Det er dog muligt at sidde i delvist uskiftet bo, hvis kun dele af ægtefællernes formue er delingsformue.
- Hvis førstafdøde har særbørn, skal de have skrevet under på, at længstlevende ægtefælle må sidde i uskiftet bo.
- Længstlevende må ikke være personligt konkurs
- Længstlevende skal være myndig.
Du kan ikke sidde i uskiftet bo
Der findes en række scenarier for, hvornår man som længstlevende ægtefælle ikke kan hensidde i uskiftet bo:
- Hvis den først afdøde ægtefælle havde fuldstændig særeje, kan du som længstlevende ægtefælle, ikke sidde i uskiftet bo med de aktiver særejet vedrører.
- Hvis den først afdøde ægtefælle efterlader sig særbørn, og disse ikke vil samtykke til, at du kan hensidde i uskiftet bo.
- Hvis du som længstlevende ægtefælle skal giftes igen, kan du ikke længere sidde i uskiftet bo.
- Hvis du som længstlevende ægtefælle forvalter boet så dårligt, at det vurderes, at du ikke er egnet til at hensidde i uskiftet bo.